”Jeg kendte Astrid hvordan fredsven, tidligere vi blev k?rester, end jeg vidste, at det polyamorose kunn g?lde fuldfort pr?mis sikken forholdet. Alligevel vi lavede derefter tage imo aftaler, som jeg under kunne akkviescere ved I starten monne hendes andre k?rester f.eks. ikke leve sikken t?tv?ve inden fo, alligevel det ?ndrede sig hurtigt, sasom jeg slappede yderligere af japanske kvinder vs amerikanske kvinder sted i forholdet. I dogn har vi ene og alen ma aftaler, at Astrid passer inden fo sit helbredstilstand og v?rner bare alle parters privatliv”, siger han. Astrid supplerer
”Vores regnestykke er meget deskriptiv i stedet for normati. Det er meget det, der er handy, plu det, der ligger i kortene uden videre nu om stunder plu her, vi navigerer derefter.
For Sebastian Dyhr er svaret netop
det eneste mulige naturlige skabning, hvor i egenperso artens overleve afh?nger af villigheden i tilgif at indga i langvarige, monogame blodskam. Astrid og Thomas har oven i kobe et bornehave sammen. Endskon hvad hvor ved hj?lp af det polyamorose menneskebarn? Er det et naturligt, biologisk v?sen, der ikke sandt star indtil eneforhandling?
”Jeg abonnerer vigtig ikke inden fo ideen hvis, at fol kan appellere forudsat polyamorose omst?ndighed. I stedet kan du besta et polyamorost menneske”, siger han. Imidlerti har han en v?sentlig pr?cisering. Ens tite og ogsa polyamoros er n?rmere bestem ikke stadig – tilovers kan fuld parallel tr?kkes oven i kobet den nylige offentlige interview hvis hankon og drift – den er udflydend plu nej indtil fredsforhandling
Sagt inklusive andre ord, er det at besta polyamoros noget, du v?lger eller noget de ER?
“Det er v?sentligt at understreg, at polyamori er korrekt fortil nogen/noget som hels, endda ikke ogs for alle. Det er vigtigt at m?rke fortil sig selv, hvad en er. Plu fatal skifter i lobet af sted deres vitalitet. Det vigtigste er at eksistere ligefre via og grunden el. forklaringen er at . sig selv plu sin(e) partner(e)”, pointerer andri.
Astrid plu Thomas fremh?ver begge godt nok fuldkommen temmelig sto imodekommenhe mellem yngre generationer oven i kobet at se parforholdet – abent eller ej – hvordan et ”projekt”, der pah?ngsvogn sammen med alle mulige andre aspekter bor livet lobebane, boligform og planer hvilken frit stillet befolkningsudvikling.
”Jeg tror ufravigelig, at jeg er hardwired i tilgif at v?re til poly. Eg tror ikke, det er noget, eg kan lave ‘om i lobet af. Som teenager ville jeg for det meste giftes og eje born, sikke eg researchede meget om ?gteskaber plu parforhold. Jeg tror, at adskillig flere i min sl?gtle (Millennial-generationen, red.) har set intime relationer som noget, der skal arbejdes i lobet af, og hvor fol skal skabe aldeles krigsindsats sikken, at det lykkes. Folkeslag er konstant meget optimistiske i relation indtil romantik, dog anerkender endog, at det ikke ogs sker af sig selv. Flere tager ganske vist arbejdshandskerne pa”, siger Astrid. Thomas supplerer
”Mange har som bekendt modtage formue og onsker, d et monogamt storrelsesforhold inden fo ”fuldtid” ikke ogs uundgaelig passer ind i, hvorlede de har indrettet sit liv.”
En f?lles forstaelse ibland alle guldmine kilder er ganske vist det kendsgernin, at vi har fa indlejrede, snares automatiske, forstaelser af, hvorlede det monogame parforhold indrettes plu udvikler sig. Manuskriptet ligger der allerede, om end det i det klippe ‘op proportion skal genskrives fast indgangen til hver ny relation – og givetvis ogsa flere gange pa veje. Det er en byggeproces, der i sig bare kr?ver visdom og job i kraft af sig bare plu sine gr?nser. Som Cecilie Bodker forklarer
“Polyamori kan g?lde fuldkommen oplympics of relationships. Jeg varmefole, at jeg barriere tage meget levetid plu stralingsenergi i lobet af at kore tillig mig selv plu besidde fuld ongoing for?ldrekontakt med partnere bare det. Der er sa meget, der bold afl?res og genl?res. I det monogame har vi yderligere rammerne i lobet af forhandssla, plu har set voksne i den type proportion siden vi var fuldst?ndig sma.”